Science fiction – genren forklaret

Science fiction, i daglig tale også sci-fi eller SF, er en genre, hvor fortællingen bygger på forestillede forandringer i videnskab, teknologi eller samfund. Typiske motiver er rumrejser, tidsrejser, robotter, kunstig intelligens, fremmede væsener og fremtidige samfund. Genren findes i litteratur, film, tv-serier, tegneserier, radio og spil.

Siden her forklarer, hvad science fiction er, hvordan genren har udviklet sig, og hvor man kan læse videre om undergenrer, temaer og begreber.

Hvad er definitionen på science fiction?

Den danske Wikipedia beskriver science fiction som en litterær genre inden for den fantastiske litteratur. Betegnelsen blev ifølge samme kilde første gang brugt i 1929 af Hugo Gernsback, redaktør for magasinet Science Wonder Stories. Historier, der i dag kan kaldes science fiction, kendes dog helt tilbage fra oldtiden.

Der findes ikke én definition, som alle er enige om. Isaac Asimov beskrev science fiction som litteratur om menneskers reaktioner på ændringer i videnskab og teknologi. Robert A. Heinlein talte om realistisk spekulation om mulige fremtidige begivenheder, bygget på viden om den virkelige verden. Forfatteren Damon Knight gav en kortere formulering: science fiction er det, man peger på, når man siger „science fiction“.

Handlingen foregår oftest i fremtiden eller i en fjern fortid, men den kan også ligge i nutiden. Forkortelsen sci-fi er dannet i analogi med hi-fi, og blandt nogle fans har den fået en lettere nedsættende klang. Fans bruger derfor ofte „SF“, som også kan stå for speculative fiction.

Genretræk i science fiction: en fremtidig verden og dens teknologi

De fleste fortællinger i genren deler nogle genretræk, selv om intet af dem er et absolut krav:

• En forestillet nyskabelse. Historien hviler på noget, der ikke findes i den virkelige verden: en opfindelse, en rejse, en ny livsform eller en anden samfundsorden. Litteraturforskere kalder det et novum, latin for „noget nyt“.
• En forklaring uden magi. Det usædvanlige kan i princippet begrundes med videnskab eller teknologi, også når forklaringen er opdigtet. Det er den tydeligste forskel til fantasy.
• En fremtidig verden eller et alternativt samfund. Mange værker tegner en fremtidig verden eller en alternativ nutid og undersøger, hvordan den fungerer.
• Konsekvenser for mennesker. Teknologien er sjældent kun kulisse. Den ændrer, hvordan personerne lever, arbejder og tænker.
• Undren. Fans taler om sense of wonder, følelsen af at få øjnene op for, hvor stort eller anderledes noget kan være.

Den danske Wikipedia nævner som typiske elementer højteknologiske fremtidssamfund, rumrejser, tidsrejser, væsener fra andre kloder, robotter, kunstig intelligens og Jordens undergang. Disse science fiction genretræk kan kombineres frit, og derfor rummer genren meget forskellige fortællinger.

Hård og blød science fiction

Hård science fiction holder sig inden for det, som samtidens naturvidenskab anser for muligt. Blød science fiction har ikke sådanne begrænsninger og lægger ofte vægt på samfundsvidenskaberne. Begreberne er uformelle, og mange værker ligger midt imellem.

Idé, handling og samfundskritik

I idébaseret science fiction flytter fokus fra personerne til de ideer og samfund, forfatteren vil udforske. I handlingsbaseret science fiction er de videnskabelige elementer snarere en ramme om en historie, der kunne høre til en anden genre. Samfundskritik er et tredje spor: Forfatteren forlænger nutidens tendenser og viser, hvor de kan føre hen. Romanen 1984 er et ofte nævnt eksempel på, hvordan en dystopi kan fungere som advarsel mod totalitære systemer.

Er Harry Potter science fiction?

Nej, Harry Potter regnes almindeligvis som fantasy. Magi og overnaturlige væsener udgør rammen, og de forklares ikke med videnskab eller teknologi. Forskellen uddybes i artiklen Science fiction eller fantasy?.

Science fiction og de fantastiske genrer

Science fiction og fantasy hører begge til de fantastiske genrer, altså fortællinger der bevæger sig væk fra hverdagsrealismen. Grænsen er ikke altid skarp. Værker, der blander elementer fra begge, kaldes ofte science fantasy, og den danske Wikipedia nævner Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-trilogi som et eksempel.

Hvad er spekulativ fiktion?

Spekulativ fiktion er et paraplybegreb for fiktion, der afviger fra den realistiske hverdagsskildring. Under det hører blandt andet science fiction, fantasy, alternativ historie, utopier og dystopier samt postapokalyptiske fortællinger. I Wikidata er science fiction registreret som en underklasse af spekulativ fiktion.

Ifølge engelsk Wikipedia populariserede Robert A. Heinlein udtrykket i en artikel i The Saturday Evening Post i 1947, hvor han brugte det som synonym for science fiction. I 1960’erne tog forfattere fra den nye bølge begrebet til sig for at markere afstand til den traditionelle genre.

Hvad handler science fiction om?

Science fiction handler sjældent kun om teknologi. Fortællingerne bruger en opfundet verden til at stille spørgsmål om den virkelige verden: Hvad sker der med et samfund, når en ny opfindelse ændrer hverdagen? Hvordan opfører mennesker sig, når de møder noget fremmed? Hvad vil det sige at være menneske, når maskiner kan tænke? Mange værker lægger handlingen i fremtiden, men fremtiden fungerer ofte som et spejl for den tid, værket er skrevet i. Derfor kan ældre romaner også læses som kilder til, hvilke håb og bekymringer der prægede deres egen samtid.

Den danske Wikipedia beskriver desuden en særlig fortælleteknik, hvor en udefrakommende betragter, fx en fremmed, en tidsrejsende eller et rumvæsen, ser et samfund udefra og gør det mærkeligt for læseren. På den måde kan genren sætte nutidens vaner i relief.

Science fiction gennem tiden: kort historie

Genrens rødder går langt tilbage, men mange regner Mary Shelleys Frankenstein fra 1818 for det første egentlige science fiction-værk, fordi hovedpersonen bruger moderne eksperimenter til at skabe et nyt væsen. I 1800-tallet fulgte Jules Verne og H.G. Wells, og i 1920’erne fik genren sit eget magasin og senere sit navn. I årtierne omkring 2. verdenskrig udviklede magasinerne den såkaldte guldalder, og i 1960’erne kom den nye bølge, som lagde større vægt på litterære værdier. Tabellen samler nogle af de milepæle, der ofte nævnes.

Den fulde fortælling står i Science fictionens historie – fra Frankenstein til i dag.

Undergenrer i science fiction

Science fiction rummer mange undergenrer, og et værk kan høre til flere på én gang. Her er de mest kendte i korte træk. Siden Undergenrer i science fiction gennemgår dem mere udførligt.

Space opera og Star Wars

Space opera er store eventyrfortællinger i rummet med rumskibe, interstellare krige og galaktiske imperier. Ordet opstod i 1941 som en hånlig betegnelse, afledt af „soap opera“ og „horse opera“. Romanen The Skylark of Space (1928) kaldes ofte den første store space opera, og Star Wars-filmene fra 1977 er et senere eksempel.

Cyberpunk

Cyberpunk foregår typisk i en nær fremtid med avanceret informationsteknologi, kunstig intelligens og samfund i opløsning. Betegnelsen blev udbredt i 1980’erne, hvor Neuromancer (1984) og filmen Blade Runner (1982) ofte nævnes som centrale værker.

Steampunk

Steampunk (på dansk også „damppunk“) henter sin teknologi fra 1800-tallet, især Victoriatiden, men lader den kunne mere, end den gjorde i virkeligheden. Det kan være dampdrevne maskiner, luftballoner og mekaniske regnemaskiner. Genren fik sin nuværende form i 1980’erne og bygger på traditionen fra Verne og Wells.

Flere undergenrer

• Hård science fiction lægger vægt på videnskabelig nøjagtighed.
• Dystopi og utopi viser henholdsvis uønskede og ideelle samfund.
• Postapokalyptisk fiktion foregår efter en katastrofe, der har ændret civilisationen.
• Alternativ historie udforsker, hvad der kunne være sket, hvis en historisk begivenhed var forløbet anderledes.
• Militær science fiction handler om krig og militære organisationer i en teknologisk fremtid.
• Klimafiktion tager udgangspunkt i klimaforandringer og deres følger.

Temaer: fra rumrejser til kunstig intelligens

Bag undergenrerne går nogle faste temaer igen: rumrejser og kolonisering af andre planeter, tidsrejser og tidsparadokser, robotter, androider og kunstig intelligens, mødet med fremmede væsener, parallelle universer og samfund, der er bygget op på nye måder. Temaerne bruges både til underholdning og som tankeeksperimenter om, hvordan teknologi kan ændre menneskers liv. De gennemgås samlet på siden Temaer i science fiction, og begrebsregisteret forklarer ord som novum, ormehul, generationsskib og terraforming.

Dystopi og utopi i science fiction

Utopi betegner et ideelt samfund, dystopi det modsatte. Begge dele fylder meget i science fiction, fordi genren kan skildre samfund, der endnu ikke findes. Den danske Wikipedia peger på, at dystopier som 1984 og Fagre nye verden har haft stor indflydelse på den politiske diskussion. Hvad ordene betyder, og hvordan de bruges, står i artiklen om utopi og dystopi: hvad betyder dystopi.

The Hunger Games og Maze Runner: dystopi for unge læsere

I 2000’erne udkom flere dystopier, der henvendte sig til unge læsere. The Hunger Games af Suzanne Collins udkom i 2008 og foregår i nationen Panem, hvor en teenager deltager i en tv-transmitteret konkurrence på liv og død. The Maze Runner af James Dashner udkom i 2009 og handler om en dreng, der vågner op uden hukommelse i et indhegnet område omgivet af en foranderlig labyrint. Begge nævnes ofte som eksempler på ungdomsdystopier, og den første er også filmatiseret (2012).

Litteratur, film, serier og spil

Science fiction har sit eget udtryk i hvert medie:

• Litteratur: Romaner og noveller er genrens oprindelige hjemsted. Se science fiction-bøger og genrens centrale forfattere.
• Film: Science fiction har været på lærredet siden stumfilmens tid. Se sci-fi-film.
• Serier: Tv-serier kan fortælle en historie over mange afsnit og sæsoner. Se science fiction-serier.
• Spil: Genren er udbredt i computerspil, rollespil og brætspil. Se science fiction i spil.

Siden rangerer ikke værker. Den beskriver i stedet titler, der ofte nævnes som milepæle i litteratur- og filmhistorien.

Dansk science fiction

Dansk science fiction rækker længere tilbage, end mange tror. Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse fra 1741 nævnes som proto-science fiction, og H.C. Andersen skrev eventyr med science fiction-træk, bl.a. Lykkens galocher (1838) og Om årtusinder (1853). Vilhelm Bergsøe udgav i 1876 novellen Flyvefisken „Prometheus“, der er stærkt inspireret af Jules Verne. I 1974 blev medlemsforeningen Science Fiction Cirklen dannet, og den har blandt andet udgivet genrebladet Proxima. Mere om bøger, film og miljøet herhjemme står under dansk science fiction.

Hvor skal man begynde?

Sitet rangerer ikke bøger, film eller serier og peger ikke på bestemte titler som de rigtige at starte med. Man kan i stedet vælge udgangspunkt efter interesse: Den, der vil forstå genrens rødder, kan følge historien fra Frankenstein til nutiden. Den, der interesserer sig for ideer, kan læse om temaerne. Og den, der allerede har set en film eller læst en roman, kan slå begreberne op i registeret eller se, hvilken undergenre værket hører til. Hver side beskriver de værker, der ofte nævnes som milepæle, uden at stille dem op i en rangorden.

Fandom, priser og begreber

Science fiction har et aktivt fællesskab af læsere, seere og spillere. Fans mødes til arrangementer, der i USA kaldes „cons“, og genren har prestigefulde priser som Hugo Award, Nebula Award og Locus Award. Læs mere på siden om fandom og conventions. Når et ord i en fortælling eller diskussion er ukendt, kan begreber fra A til Å hjælpe.