Dansk science fiction: bøger, film og miljøet herhjemme

Dansk science fiction rækker tilbage til Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse fra 1741. Siden er den fulgt af 1800-tallets eventyr og noveller, stumfilm og monsterfilm, en lang række romaner og en forening, Science Fiction Cirklen, som har samlet læsere siden 1974. Her er et neutralt overblik over det, der er kendt og dokumenteret.

De tidligste værker: 1741–1900

Holberg og Niels Klim

Ludvig Holberg (1684–1754) skrev Niels Klims underjordiske Rejse på latin under titlen Nicolai Klimii Iter Subterraneum, og den udkom første gang i 1741. Ifølge den engelske Wikipedia blev den trykt i Tyskland, fordi Holberg ventede, at satiren ville vække røre i Danmark-Norge. Studenten Niels Klim falder ned i et hul i en klippe ved Bergen og lander på Nazar, en planet inde i jorden, hvor han møder en række satiriske samfund. Et af dem, Potu, er en let omskrivning af »Utopia«. Romanen sammenlignes med Jonathan Swifts Gulliver’s Travels (1726), er senere oversat til dansk, bl.a. af Jens Baggesen i 1789, og nævnes gerne som proto-science fiction. Se også siden om utopi og dystopi.

H.C. Andersen og Vilhelm Bergsøe

Wikipedias artikel om genren regner to af H.C. Andersens eventyr for science fiction: Lykkens Galocher (1838) og Om årtusinder (1853). Vilhelm Bergsøe (1835–1911) var zoolog, numismatiker og forfatter. Hans novelle Flyvefisken »Prometheus« (1876) blev trykt i samlingen I Skumringen. Den var stærkt inspireret af Jules Verne og kaldes en af de tidlige danske science fiction-historier.

1900-tallet: romaner og tegneserier

Wikipedia omtaler Niels E. Nielsen (1924–1993) som den mest konsekvente danske science fiction-forfatter. Han debuterede i 1950 med Røde Taager og skrev derefter omtrent én bog om året. Mange af bøgerne beskriver katastrofer og verdens undergang. Forfatterskabet omfatter bl.a. To Sole Stod Op (1961), Vagabondernes Planet (1970) og By i Flammer (1971).

Ifølge Wikipedia har også forfattere som Inge Eriksen, Svend Åge Madsen, Arne Herløv Petersen, Erwin Neutzsky-Wulff og Anders Bodelsen forsøgt sig med genren. I 1970’erne udkom den franske tegneserie Linda og Valentin på dansk, og Claus Deleurans tegneserie Rejsen til Saturn (1977) om danske soldater, der sendes til Saturn for at gøre krav på planeten, blev i 2008 filmatiseret.

Dansk science fiction på film

• Himmelskibet (1918): Instrueret af Holger-Madsen for Nordisk Film og lavet som stumfilm. Kaptajn Avanti Planetaros og dr. Krafft bygger rumskibet Excelsior og flyver til Mars, hvor de finder et fredeligt og højt udviklet samfund. Filmen var pacifistisk og blev lavet på opfordring fra Nordisk Films direktør Ole Olsen, som håbede, at den kunne bidrage til fred under første verdenskrig. Den regnes som en af de første science fiction-film overhovedet.
• Reptilicus (1961): En dansk-amerikansk produktion. Poul Bang instruerede den danske version, Sidney Pink den amerikanske, og manuskriptet er af Ib Melchior. En frossen halespids findes under boring i Lapland, bringes til Danmarks Akvarium og vokser til et kæmpe krybdyr, som hæren konfronterer på Rådhuspladsen i København. Filmen er siden blevet en kultfilm.
• Journey to the Seventh Planet (1962): Også en dansk-amerikansk film, instrueret af Sidney Pink efter manuskript af Ib Melchior og Pink. En international besætning på vej til Uranus bliver styret af en kæmpehjerne.

Flere film og serier findes på siden om sci-fi-film.

Science Fiction Cirklen

Science Fiction Cirklen, i daglig tale SFC, blev dannet af frivillige som medlemsforening i 1974. Ifølge Wikipedia holdt foreningen efterfølgende Danmarks første sf-festival. Formålet er at udbrede interessen for science fiction i Danmark, først og fremmest bøger, men også film, tegneserier og andre udtryksformer.

SFC udgiver bøger af både levende og afdøde danske og udenlandske forfattere. Blandt de kendte udgivelser er:

• Novum: medlemsbladet, som udkommer fire gange om året.
• Proxima: foreningens rene genreblad, som har udkommet siden 1974 og nåede nummer 102 i foråret 2017.
• Cirkel Serien: en hæfteserie med enkeltforfattere, i alt 51 bind frem til år 2000.
• Nye Verdener: et novellemagasin i 18 bind, udgivet mellem slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

Samlingen Krise på Mars og andre fortællinger af Isaac Asimov udkom i 1977 hos Science Fiction Cirklen. Mere om foreningens rolle i fan-kulturen står på siden om fandom og conventions.

Nyere dansk science fiction

Wikipedia nævner en fornyet interesse for dansk science fiction efter år 2000, bl.a. med forfatterne Lars Ahn Pedersen, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Jesper Goll og Jesper Rugård. Olga Ravns roman De Ansatte (2018) foregår på et rumskib med en blandet besætning af mennesker og humanoide androider. Den udkom på engelsk i 2020 som The Employees og kom på shortlisten til International Booker Prize i 2021.

Niels Klim-prisen er en dansk pris for science fiction-noveller og kortromaner på op til 40.000 ord. Den blev stiftet i 2011, uddeles hvert år i marts og er opkaldt efter Holbergs hovedperson. Siden 2014 kan kun værker, der oprindeligt er udgivet på dansk, få prisen.

Fantasticon og andre arrangementer

Fantasticon er en årlig dansk festival for science fiction, fantasy og gys, der siden 2004 er afholdt af Foreningen Fantastik. I 2007 var København vært for Eurocon, den europæiske sf-convention. Begge er nærmere beskrevet på siden om fandom og conventions.

Opslagsværker

Den danske litteratur om genren er dokumenteret i bibliografier. Wikipedia nævner bl.a. Dansk Science Fiction indeks 1741–1976 (1977) og Bibliografi over litteratur på dansk om science fiction til og med 1989 (1991). Folkebibliotekerne og Det Kongelige Bibliotek kan hjælpe med at finde ældre udgivelser.

Læs også om genrens internationale rødder i historien, om undergenrer og temaer, og om de centrale forfattere og bøger. Forsiden giver en samlet indgang.