Science fiction-bøger: litteraturens klassikere og milepæle

Science fiction-bøger spænder fra Mary Shelleys Frankenstein (1818) over Wells, Orwell og Asimov til cyberpunk i 1980’erne. Siden her beskriver værker, der ofte nævnes som milepæle i genrens historie, med årstal, forfatter og en kort beskrivelse. Det er ikke en rangering.

Hvad er en science fiction-bog?

En science fiction-bog er skønlitteratur, hvor handlingen bygger på videnskab, teknologi eller opfundne samfundsforhold. Mange handler om rumrejser, tidsrejser, robotter eller fremmede væsener, men genren rummer også stille fortællinger om, hvordan et samfund eller et menneske ændrer sig. Se forsiden for en samlet introduktion og siden om temaer for de mest brugte motiver.

Genren findes som både romaner og noveller. Nebula-prisens regler skelner mellem roman (over 40.000 ord), lang novelle (17.500–40.000 ord), mellemlang novelle (7.500–17.500 ord) og kort novelle (under 7.500 ord). Magasinerne havde stor betydning: Hugo Gernsback grundlagde Amazing Stories i 1926, det første blad helt dedikeret til science fiction. Mange klassikere begyndte som noveller i blade, før de blev samlet til bøger. Asimovs Foundation-historier udkom for eksempel i Astounding Science Fiction i 1942–44, og Dune blev trykt som føljeton i Analog i 1963–65.

Milepæle i litteraturen

Forløbere og grundlæggere (1741–1898)

• Niels Klims underjordiske Rejse (1741), Ludvig Holberg. Satirisk roman, skrevet på latin og først udgivet i Tyskland. Studenten Niels Klim falder ned i en hule ved Bergen og havner på planeten Nazar inde i jorden. Beskrives som en af de tidligste science fiction-romaner. Mere om værket finder du under dansk science fiction.
• Frankenstein (1818), Mary Shelley. Videnskabsmanden Victor Frankenstein skaber et levende væsen af kropsdele og forkaster det. Romanen regnes ofte for en af de første i genren.
• Vingt mille lieues sous les mers (1870, på engelsk Twenty Thousand Leagues Under the Seas), Jules Verne. En fransk professor, hans tjener og en canadisk harpunér bliver fanger om bord på ubåden Nautilus under kaptajn Nemo. Bogen er en del af serien Voyages extraordinaires.
• The Time Machine (1895), H.G. Wells. En navnløs viktoriansk videnskabsmand rejser til år 802.701 og møder de barnlige Eloi og de abelignende Morlocks. Wells opfandt ordet »time machine«.
• The War of the Worlds (1898), H.G. Wells. Beboere fra Mars invaderer England med krigsmaskiner på tre ben. Romanen anses for en hjørnesten i fortællinger om fremmede invasioner.

Dystopier mellem krigene og efter (1920–1949)

• We (skrevet 1920–21), Jevgenij Zamjatin. Første udgave var en engelsk oversættelse fra 1924, mens den russiske tekst først udkom i 1952. Regnes ofte som forløber for senere dystopier.
• Brave New World (1932, på dansk Fagre nye verden), Aldous Huxley. Et verdenssamfund med opdrættede kaster holdes rolige gennem betingning og et fiktivt middel, soma. Huxley kaldte selv bogen en »negativ utopi«.
• Nineteen Eighty-Four (1949, på dansk 1984), George Orwell. Et totalitært Oceanien overvåger sine borgere under Big Brother. Bogen har givet sproget udtryk som »Big Brother«, »doublethink« og »Newspeak«.

Efterkrigstiden: robotter, bøger og kontakt (1950–1961)

• I, Robot (1950), Isaac Asimov. Sammenhængende robotnoveller, trykt i blade i 1940–1950 og samlet til bog. Samlingen rummer den novelle, hvor de tre robotlove første gang optræder.
• The Martian Chronicles (1950), Ray Bradbury. Fortællinger om Mars. Bradbury foretrak selv at kalde dem fantasy frem for science fiction.
• Foundation (1951), Isaac Asimov. Matematikeren Hari Seldon forudsiger med psykohistorie det galaktiske imperiums fald. De tre første bøger vandt i 1966 en særlig engangs-Hugo i kategorien Best All-Time Series.
• Fahrenheit 451 (1953), Ray Bradbury. I et USA, hvor bøger er forbudt, begynder brandmanden Guy Montag at tvivle på sit job, som er at brænde dem.
• Childhood’s End (1953), Arthur C. Clarke. Fremmede »Overlords« tager over jordens anliggender og skaber fred, men på bekostning af menneskets individualitet.
• Solaris (1961), Stanisław Lem. Skrevet på polsk. Psykologen Kris Kelvin ankommer til en forskningsstation over en planet med et hav, der muligvis tænker. Bogen handler om grænserne for kontakt med en fremmed intelligens.

1960’erne til 1980’erne

• The Man in the High Castle (1962), Philip K. Dick. Alternativ historie, der vandt en Hugo-pris.
• Dune (1965), Frank Herbert. På ørkenplaneten Arrakis kæmper adelshuse om det kostbare krydderi »spice«. Vandt en delt Hugo-pris i 1966 og den første Nebula-pris i romankategorien.
• Do Androids Dream of Electric Sheep? (1968), Philip K. Dick. Er forlæg for filmen Blade Runner (1982).
• The Left Hand of Darkness (1969), Ursula K. Le Guin. Udsendingen Genly Ai rejser til planeten Gethen, hvis indbyggere ikke har et fast køn. Vandt både Hugo- og Nebula-prisen i romankategorien i 1970.
• The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy (1979), Douglas Adams. Komisk science fiction. Arthur Dent er det eneste menneske, der overlever, da jorden ødelægges. Romanen bygger på de første fire dele af Adams’ radiokomedie.
• Neuromancer (1984), William Gibson. En hacker rekrutteres til et farligt dataindbrud. Romanen er den eneste, der har vundet både Hugo-, Nebula- og Philip K. Dick-prisen, og den regnes for cyberpunks definerende værk.

Flere af forfatterne er beskrevet nærmere på siden om science fiction-forfattere.

Tidsrejser i litteraturen

Sitet vurderer ikke enkelte titler om tidsrejser, men The Time Machine fra 1895 nævnes ofte som et tidligt hovedværk om motivet. Romanen hjalp med at udbrede ideen om at rejse bevidst frem og tilbage i tiden med en maskine. Siden om temaer i science fiction gennemgår tidsrejser som motiv, og sci-fi-film beskriver filmene.

Priser som pejlemærke

Hugo-prisen er opkaldt efter Hugo Gernsback og vælges af medlemmerne af den årlige Worldcon. Den blev uddelt første gang i 1953 og har været årlig siden 1955. Nebula-prisen uddeles af den amerikanske forfatterforening Science Fiction and Fantasy Writers of America og blev første gang givet i 1966 for værker fra 1965. Begge priser er beskrevet mere på siden om fandom og conventions.

Bedste science fiction – bøger eller film?

Spørgsmål som »hvad er de bedste sci-fi-film?«, »hvad er verdens nummer 1-film?« og »hvad er de 25 bedste science fiction-bøger?« har ikke et objektivt svar. Lister på nettet afhænger af, hvem der stemmer, og hvilke kriterier de bruger. Sitet rangerer derfor ikke. I stedet kan man bruge:

• milepælene ovenfor, som ofte nævnes i litteratur- og filmhistorien
• prisvindere som en indikator for, hvad læsere og forfattere har fremhævet
• folkebibliotekerne, som har katalog og genreinddeling

Film beskrives på siden om sci-fi-film, og serier på sci-fi-serier. Hvis du er interesseret i grænsen mod fantasy, kan du læse om science fiction og fantasy, herunder fantasybøger for voksne.