Undergenrer i science fiction: space opera, cyberpunk, steampunk og flere

Science fiction kan deles i undergenrer efter, hvor meget vægt der lægges på naturvidenskab, hvor historien foregår, hvilken teknologi der står i centrum, og hvilken slags samfund der skildres. Inddelingen er uformel. Betegnelserne opstår blandt forfattere, kritikere og fans, og et værk kan høre til flere undergenrer på én gang. Oversigten her tager de mest kendte i tur og ledsages af en tabel til sidst.

For helheden se forsiden om science fiction. Hvordan undergenrerne opstod, står i genrens historie, og ord som novum og verdensbygning forklares i begrebsregisteret.

Efter videnskabelig stringens

Hård science fiction

Hård science fiction lægger stor vægt på videnskabelig nøjagtighed og logik. Forfatterne forsøger at bruge samtidens naturvidenskabelige og tekniske viden troværdigt og stringent. Betegnelsen blev første gang brugt på tryk i 1957 af P. Schuyler Miller i en omtale af John W. Campbells Islands of Space i Astounding Science Fiction. Betegnelsen afhænger af, hvordan videnskaben hænger sammen med resten af historien, og senere opdagelser gør ikke nødvendigvis værket mindre „hårdt“. Eksempler, der ofte nævnes, er Hal Clements Mission of Gravity, Larry Nivens Ringworld og Andy Weirs The Martian.

Blød science fiction

Blød science fiction er det komplementære begreb, dannet i slutningen af 1970’erne efter mønster af forskellen på de „hårde“ naturvidenskaber og de „bløde“ samfundsvidenskaber. Her bruges ofte opfundne hjælpemidler uden videnskabeligt grundlag, så historien kan udspille sig, og fokus ligger på samfund, kultur og mennesker. Skellet er ikke en streng opdeling, og mange værker ligger midt imellem.

Rummet og eventyret

Space opera

Space opera er store eventyr i rummet, ofte med rumskibe, interstellare krige, fremmede civilisationer og galaktiske imperier. Rejser hurtigere end lyset er almindelige i genren. Ordet blev opfundet i 1941 af fanforfatteren Wilson Tucker som en hånlig betegnelse, dannet efter „soap opera“ og „horse opera“. Den danske Wikipedia nævner, at ordet nogle gange bruges nedsættende om science fiction, der ikke er idébaseret.

E.E. „Doc“ Smiths The Skylark of Space (1928) kaldes ofte den første store space opera. Senere eksempler er Frank Herberts Dune (1965) og Star Wars-filmene fra 1977. Fra 1970’erne opstod en „ny space opera“, der er mørkere, har mere nuancerede personer og bryder med ældre fortællinger om menneskehedens triumf; M. John Harrisons The Centauri Device (1975) nævnes som et tidligt eksempel.

Planetary romance

I en planetary romance foregår det meste af handlingen på én eksotisk, ofte teknologisk primitiv planet, og historien handler om eventyr dér frem for om rejsen derhen. Genren kaldes også „sword and planet“. Edgar Rice Burroughs’ fortællinger om Mars, kaldet Barsoom, begyndte i 1912 i magasinet The All-Story og blev forbillede for formen. Genren ligger tæt på space opera, men er defineret ved sit planetariske miljø.

Militær science fiction

Militær science fiction skildrer brugen af futuristisk teknologi, fx rumskibe, til militære formål og følger ofte medlemmer af en militær organisation under en krig. Robert A. Heinleins Starship Troopers (1959) regnes for et tidligt og indflydelsesrigt eksempel. Joe Haldemans The Forever War blev trykt som føljeton i Analog 1972–75. Typiske temaer er pligt, kammeratskab og krigens konsekvenser, herunder hvordan lange rumrejser påvirker soldater.

Teknologi, fortid og fremtid

Cyberpunk

Cyberpunk blander højteknologi, især computere, netværk og kybernetik, med fortællinger om et samfund i opløsning. Genren regnes ofte som postmoderne. Typiske ingredienser er hackere, kunstig intelligens, magtfulde megakorporationer og en nær fremtid, hvor grænsen mellem menneske og maskine er ved at forsvinde.

Bruce Bethkes novelle „Cyberpunk“ (1983) gav genren navn, og Gardner Dozois hjalp med at udbrede betegnelsen. Ridley Scotts film Blade Runner (1982) og William Gibsons roman Neuromancer (1984) regnes for centrale værker. I 1986 udkom Bruce Sterlings antologi Mirrorshades.

Steampunk

Steampunk (på dansk også „damppunk“) henter sin teknologi fra 1800-tallet, især Victoriatiden, men lader den kunne mere, end den gjorde i virkeligheden. Det kan være dampdrevne maskiner, luftballoner og mekaniske regnemaskiner. Mikroelektronik forekommer ikke, og forbrændingsmotorer er sjældne. Genren er beslægtet med alternativ historie, fordi den forestiller sig en fortid med en anden teknologisk udvikling.

Ifølge den danske Wikipedia fik steampunk sin nuværende form i 1980’erne gennem forfattere som Tim Powers, K.W. Jeter, William Gibson og Ronald Clark. Ordet blev skabt af Jeter. I dag udspiller genren sig også i andre tidsaldre.

Dieselpunk

Dieselpunk blander dieseltidens teknologi, altså mellemkrigstiden og frem til 1950’erne, med retrofuturistiske opfindelser. Ordet blev skabt i 2001 af spildesigneren Lewis Pollak til rollespillet Children of the Sun. Filmen Metropolis (1927) nævnes ofte som inspiration. Steampunk og dieselpunk er begge former for retrofuturisme, hvor fremtiden ses, som tidligere epoker forestillede sig den.

Biopunk

Biopunk er afledt af cyberpunk. I stedet for computere og cyberware står biologi, bioteknologi og genmanipulation i centrum. Historierne handler ofte om biohackere, store bioteknologivirksomheder og regimer, der bruger genteknologi til kontrol. Termen tilskrives den tjekkiske forfatter og biolog Eva Hauserová (1988).

Solarpunk

Solarpunk handler om økologisk bæredygtige fremtider og beskrives ofte som cyberpunks modsætning: lyst i stedet for dystert, og med teknologi, der hjælper mennesker med at leve sammen med hinanden og naturen. Ordet opstod i 2008 i et anonymt blogindlæg, og i 2012 udkom en antologi med eksplicit solarpunk. Genren ses ofte som en reaktion på en lang række dystre fremtidsfortællinger.

Samfund og fremtider

Dystopi og utopi

En dystopi skildrer et uønsket samfund, og en utopi et ideelt. De to begreber er så centrale i science fiction, at de har fået en egen artikel: utopi og dystopi, og hvad dystopi betyder.

Postapokalyptisk fiktion

Apokalyptisk fiktion handler om selve katastrofen, mens postapokalyptisk fiktion foregår efter den, enten umiddelbart bagefter eller længe efter, når den tidligere civilisation er glemt eller blevet til myte. Mary Shelleys The Last Man (1826) kaldes den første større postapokalyptiske fortælling, og Richard Jefferies’ After London (1885) skildrer et England, hvor naturen overtager. Typiske miljøer er affolkede landskaber, ruinbyer og underjordiske tilflugtssteder.

Klimafiktion

Klimafiktion, forkortet cli-fi, handler om klimaforandringer, ofte baseret på klimavidenskab og sat i nutiden, den nære fremtid eller opfundne verdener. Ordet krediteres Dan Bloom, som brugte det omkring 2007–08. J.G. Ballards The Drowned World (1962) og Octavia E. Butlers Parable of the Sower (1993) nævnes som eksempler.

Alternativ historie

Alternativ historie, også kaldet kontrafaktisk historie, udforsker, hvad der kunne være sket, hvis en eller flere historiske begivenheder var forløbet anderledes. Der er typisk et afvigelsespunkt, en ændring og en undersøgelse af følgerne. Philip K. Dicks The Man in the High Castle (1962) forestiller sig en verden, hvor Tyskland og Japan vandt anden verdenskrig. Nogle alternative historier bruger tidsrejser eller parallelle universer som redskab.

Grænseland til andre genrer

Science fantasy

Science fantasy blander science fiction og fantasy. Verdenen kan se ud som en fantasyverden, men er gjort troværdig med videnskabeligt klingende forklaringer. Termen blev ifølge engelsk Wikipedia formuleret i 1935 af kritikeren Forrest J. Ackerman. Den danske Wikipedia nævner Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-trilogi som eksempel. Forskellen mellem science fiction og fantasy uddybes i en selvstændig artikel.

Kaiju

Kaiju („mærkeligt dyr“ på japansk) er en japansk filmgenre om kæmpe monstre, der angriber byer og kæmper mod militæret eller andre monstre. Filmen Godzilla (1954) regnes for genrens pioner.

Overblik i tabelform

Mange af undergenrerne har deres egne klassiske temaer, som temasiden gennemgår, fx tidsrejser, robotter og møder med fremmede væsener.