Utopi og dystopi – hvad betyder det, og hvorfor fylder det i science fiction?

En utopi er et forestillet ideelt samfund, og en dystopi er det modsatte: et forestillet samfund, der er uønsket eller direkte skræmmende. Begge begreber fylder meget i science fiction, fordi genren kan skildre samfund, der ikke findes endnu, og undersøge, hvor nutidens valg kan føre hen. Denne side forklarer, hvad ordene betyder, hvor de kommer fra, og hvilke værker der hører til de klassiske eksempler.

Hvad er utopi?

Ordet utopi blev første gang brugt i 1516 som titel på Thomas Mores bog Utopia, der beskriver et ideelt samfund. Det er et græsk ordspil: ou-topos betyder „intet sted“, mens eu-topos betyder „godt sted“. Den dobbelthed følger med ordet: En utopi er både et ønsket sted og et sted, der ikke findes.

I daglig tale bruges ordet ofte positivt om det perfekte, men også negativt om idéer, der virker naive eller dårligt gennemtænkte. Ideelle stater er et gammelt motiv. Ifølge den danske Wikipedia beskriver Platon i to af sine dialoger Atlantis som en ideel stat, og Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse (1741) skildrer det ideelle samfund Potu. I slutningen af 1800-tallet fulgte bl.a. Edward Bellamys Looking Backward (1888) og William Morris’ News from Nowhere (1890), og i 1915 udkom Charlotte Perkins Gilmans Herland.

Hvad betyder dystopi?

Dystopi kommer af oldgræsk dys („dårlig“) og topos („sted“), altså et dårligt eller forkert sted. Ordet betegner et samfund eller en verden, som ingen ønsker at leve i, i yderste konsekvens den dårligst tænkelige. Litterære dystopier skildrer ofte samfund, hvor mennesker undertrykkes, mangler ytringsfrihed eller muligheder, eller holdes intellektuelt nede. Andre dystopier handler om miljømæssig ødelæggelse.

Et af de tidligste kendte eksempler på ordet er en tale, som John Stuart Mill holdt i det britiske parlament i 1868, hvor det stod som modsætning til utopi. Stavemåden »dustopia« er dog belagt allerede i 1747. Allerede i 1818 havde filosoffen Jeremy Bentham foreslået det beslægtede ord kakotopi, men det er siden blevet brugt langt sjældnere.

Mange dystopier har tydelige politiske overtoner. Orwells roman 1984 læses ofte som en advarsel mod totalitære systemer som nazisme og stalinisme.

Hvad er utopi og dystopi? Forskellen i overblik

Skellet er dog ikke altid skarpt. Ifølge engelsk Wikipedia er dystopier, der bygger på utopiske idealer, som regel ramt af mindst én fatal fejl, der giver negative konsekvenser. Aldous Huxleys Fagre nye verden (1932) beskrives som en „negativ utopi“: en verden bygget på stabilitet og tilfredshed, men uden frihed og individualitet. Forskere skelner desuden mellem litterære dystopier, der skildrer samfund, der er væsentligt værre end forfatterens eget, og anti-utopier, der kritiserer forsøg på at bygge utopier.

Klassiske dystopier i litteraturen

Den danske Wikipedia nævner også film som Metropolis (1927), Blade Runner (1982), Gattaca (1997) og The Matrix (1999). I dansk litteratur nævnes bl.a. Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig, Svend Åge Madsens Se dagens lys og Dennis Jürgensens Dystopia. Flere værker beskrives under science fiction-bøger og sci-fi-film.

Hvorfor fylder utopi og dystopi i science fiction?

Der er flere grunde til, at utopi og dystopi er blevet nogle af genrens mest brugte temaer:

• Genren skildrer samfund, der ikke findes. Science fiction kan forlænge nutidens tendenser og vise, hvad de kan føre til. Den danske Wikipedia nævner samfundskritik som en af genrens funktioner, og Kafkas Processen og 1984 er eksempler på historier, hvor individet undertrykkes af et samfund bygget uden hensyn til individet.
• Dystopier påvirker debatten. Ifølge den danske Wikipedia har dystopier som 1984 og Fagre nye verden haft stor indflydelse på den politiske diskussion.
• Dystopien overtog scenen. Ifølge engelsk Wikipedia blev dystopisk fiktion fra 1950’erne mere populær end utopisk fiktion, især på grund af Orwells roman.
• Teknologi kan tolkes begge veje. Samme opfindelse kan i én fortælling skabe overflod og i en anden kontrol, og det gør teknologi velegnet som udgangspunkt for tankeeksperimenter. Se mere under temaer i science fiction.

Wikidata registrerer da også dystopi som et science fiction-tema og som en underklasse af „fiktivt samfund“. I genrens historie kan man følge, hvordan forfattere i forskellige årtier har brugt de to begreber, og undergenren dystopi indgår i oversigten over undergenrer.

Optimistiske modstykker

Solarpunk, som blev navngivet i 2008, beskriver økologisk bæredygtige fremtider og ses ofte som en reaktion på mange års mørke fremtidsfortællinger. Hvad science fiction betyder i bred forstand, og hvordan utopi og dystopi passer ind, forklares på forsiden om science fiction. Flere ord i den sammenhæng, fx eutopi og kakotopi, findes i begreberne fra A til Å.