Sci-fi-film: science fiction på film fra stumfilm til i dag

Sci-fi-film er film, hvor handlingen hviler på forestillede videnskabelige eller tekniske forhold: rumrejser, tidsrejser, robotter, fremmede væsener eller fremtidssamfund. Genren er næsten lige så gammel som filmmediet selv. Siden giver et overblik over milepælene fra stumfilm til i dag. Den rangerer ikke film, men beskriver værker, der går igen i filmhistorien.

Hvad betyder sci-fi?

Sci-fi er en forkortelse af science fiction. Ifølge Wikipedia blev betegnelsen første gang brugt i 1929 af Hugo Gernsback, der var redaktør af magasinet Science Wonder Stories, men fortællinger af den type findes langt tidligere. På film bruges ordet om historier, hvor opfundne videnskabelige eller tekniske forhold er afgørende for handlingen. Genren er forklaret på forsiden om science fiction, og fagordene står i begreber fra A til Å.

Science fiction-film gennem tiden

Gamle science fiction-film: stumfilm og 1930’erne

• Le Voyage dans la Lune (1902). Georges Méliès’ film om en gruppe lærde, der skydes mod Månen i en kapsel, regnes ofte som den første science fiction-film. Den bygger på romaner af Jules Verne og muligvis også på H.G. Wells. Afhængigt af afspilningshastigheden varer den mellem 9 og 18 minutter. Der er flere detaljer i Wikipedias artikel om filmen.
• Frankenstein (1910). En tidlig filmatisering af Mary Shelleys roman fra 1818. Den viser, at gys og science fiction hurtigt blev blandet på film.
• Himmelskibet (1918). Dansk film, instrueret af Holger-Madsen for Nordisk Film. En kaptajn og hans ven bygger et rumskib og flyver til Mars, hvor de møder et fredeligt samfund. Filmen er på ca. 97 minutter og blev lavet som et fredsbudskab under Første Verdenskrig. Den regnes ofte som den første spillefilm i genren. Mere om miljøet herhjemme står under dansk science fiction.
• Metropolis (1927). Fritz Langs film om en fremtidsby med en skarp skillelinje mellem rig og fattig blev lavet af selskabet Ufa i Weimarrepublikken. Lang lod sig inspirere af et besøg i New York i 1924. Metropolis var den første film på UNESCOs Memory of the World-register. Dele af den var i årtier anset for tabt, og i 2008 blev en kopi genfundet i Buenos Aires. Læs mere i Wikipedias artikel om Metropolis.

I 1930’erne kom storproduktioner som King Kong (1933) og Things to Come (1936). Størstedelen af genren frem til 1950’erne var dog B-film med lille budget.

1950’erne: rumalder og atomtid

Efter Destination Moon og Rocketship X-M i 1950 taler filmhistorikere ofte om science fiction-filmens gyldne tidsalder. Budgetterne voksede, og atomalderens og den kolde krigs bekymringer blev et fast tema.

• The Day the Earth Stood Still (1951). Robert Wises film bygger på en novelle af Harry Bates fra 1940. En udenjordisk besøgende lander i Washington, D.C., og bringer en advarsel om menneskehedens konflikter.
• Forbidden Planet (1956). Fred M. Wilcox’ film foregår i det 23. århundrede og er løst inspireret af Shakespeares Stormen. Den er kendt for en helt elektronisk filmmusik og for robotten Robby, en af filmhistoriens første robotter med egen personlighed.
• Godzilla (1954) og andre monsterfilm viser, at genren i 1950’erne også rummede japanske kaiju-film og fortællinger om monstre skabt af videnskabelige uheld.

1960’erne og 1970’erne: filosofi og blockbuster

• 2001: A Space Odyssey (1968). Stanley Kubricks film er skrevet sammen med forfatteren Arthur C. Clarke og bygger på hans noveller. Den følger en rumfærd mod Jupiter, hvor computeren HAL 9000 spiller en central rolle. Filmen var nyskabende i sine effekter og fik en Oscar for visuelle effekter.
• Planet of the Apes (1968). Franklin J. Schaffners film bygger løst på Pierre Boulles roman fra 1963 og bruger et samfund af intelligente aber til at stille spørgsmål ved menneskets egen kultur.
• Solaris (1972). Andrej Tarkovskijs sovjetiske film efter Stanisław Lems roman fra 1961 handler om en psykolog på en rumstation ved en planet med et mærkeligt hav. Den fik juryens specialpris i Cannes i 1972.
• Star Wars (1977). George Lucas’ film er en space opera, og til filmens effekter oprettede han firmaet Industrial Light & Magic. Sammen med Close Encounters of the Third Kind (1977) førte den til en markant stigning i antallet af science fiction-film og til blockbuster-æraen.

1979 til 1990’erne: mørke fremtider og digitale effekter

• Alien (1979). Ridley Scotts film blander science fiction og gys. Besætningen på rumskibet Nostromo støder på en fremmed livsform. Kunstneren H.R. Giger tegnede væsenerne og miljøerne.
• Blade Runner (1982). Ridley Scotts film bygger på Philip K. Dicks roman Do Androids Dream of Electric Sheep? (1968). Handlingen foregår i et dystert Los Angeles i 2019, og filmen regnes som et grundlæggende værk i cyberpunk. Se undergenrer i science fiction.
• The Terminator (1984) af James Cameron kombinerer tidsrejse og kunstig intelligens. Back to the Future (1985) af Robert Zemeckis er en anden tidsrejsefilm fra årtiet. E.T. (1982) viste i modsætning til mange tidligere film fremmede væsener som venlige.
• Gattaca (1997). Andrew Niccols amerikanske film forestiller sig et samfund, hvor børn genetisk udvælges, og handler om genetisk diskrimination og om, hvor meget generne fastlægger et menneskes skæbne.
• The Matrix (1999). Wachowskis film handler om en hacker, der opdager, at hans verden er en simulation. Filmen gjorde effekten „bullet time“ kendt og vandt en Oscar for visuelle effekter.

Computere fik i 1990’erne en større rolle i filmeffekter, fx i Terminator 2 (1991) og Jurassic Park (1993).

2000’erne og frem

• Star Trek (2009). J.J. Abrams’ film genstartede en franchise, der begyndte som tv-serie i 1966. Den fik dansk premiere den 8. maj 2009. Serien er omtalt under science fiction-serier.
• Interstellar (2014). Christopher Nolans film følger astronauter, der rejser gennem et ormehul. Fysikeren Kip Thorne var rådgiver, og hans ligninger blev brugt til at udregne billederne af et sort hul.

Fra bog til film

Mange sci-fi-film bygger på litteratur, bl.a. Solaris, Blade Runner, Planet of the Apes og The Day the Earth Stood Still. Bøgerne er omtalt under science fiction-bøger, og navnene bag dem under science fiction-forfattere.

Temaer i sci-fi-film

Temaerne er uddybet på siden om temaer i science fiction, og dystopiske fremtidsbilleder står under utopi og dystopi.

Hvilke science fiction-film er de bedste?

Sitet rangerer ikke og laver ingen „bedste“-lister. Hvilken film der kaldes den bedste, afhænger af, om man tæller indflydelse, tekniske nyskabelser, fortælling eller smag. Titlerne ovenfor er valgt, fordi de går igen i fremstillinger af filmhistorien som milepæle, ikke fordi de er sat i rækkefølge.

Sci-fi-film på Netflix, YouTube og andre tjenester

Sitet anbefaler ikke titler på Netflix eller andre streamingtjenester. Udbuddet skifter over tid og er forskelligt fra tjeneste til tjeneste. Det samme gælder videoplatforme som YouTube, hvor udbuddet også skifter. Der er derfor ingen links til tjenester her.

Og serierne?

Spørgsmålet om den bedste sci-fi-serie har samme svar: sitet rangerer ikke. Serier fra The Twilight Zone til Star Trek og Doctor Who er beskrevet under science fiction-serier, og spil under science fiction i spil. Den lange udvikling fra de første romaner kan læses i science fictionens historie.