Science fictionens historie – fra Frankenstein til i dag

Science fiction har ingen enkelt fødselsdag. Litteraturhistorikere peger på forløbere i oldtiden og i 1600-tallet, på Frankenstein fra 1818 som det første moderne værk, og på 1920’erne som tidspunktet, hvor genren fik sit eget magasin og siden sit navn. Siden da har den skiftet karakter flere gange: fra videnskabelige eventyr over pulpmagasiner og guldalder til den nye bølge, cyberpunk og nutidens fortællinger. Her følger forløbet i kronologisk rækkefølge. Overblikket over selve genren står på forsiden om science fiction.

Forløbere før 1800

Allerede i oldtiden findes fortællinger om fantastiske rejser. Lukian fra Samosata skrev i 100-tallet True History med rumrejse og møder med fremmede væsener. Om værket er science fiction, er omdiskuteret, men det nævnes ofte som tidlig forløber.

Senere kom fortællinger, hvor samfundet selv var det, der blev forestillet anderledes:

• Thomas Mores Utopia (1516) beskriver et ideelt samfund og gav ordet utopi til sproget. Mere om begrebet står i artiklen om utopi og dystopi.
• Johannes Keplers Somnium (udgivet 1634) blev udgivet af hans søn efter hans død. Værket begyndte som en studenteropgave til forsvar for den kopernikanske opfattelse af Jordens bevægelse og blev udbygget med en drømmefortælling om en rejse til Månen. Carl Sagan og Isaac Asimov har begge nævnt det som et af genrens tidligste værker.
• Jonathan Swifts Gullivers rejser (1726) bruger fremmede lande til politisk satire.
• Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse (1741) er et dansk værk, der ofte kaldes proto-science fiction. Det skildrer et utopisk samfund, hvis navn, Potu, er en omvendt hentydning til Utopia.

Frankenstein og begyndelsen i 1800-tallet

Frankenstein; or, The Modern Prometheus udkom anonymt i London den 1. januar 1818. Forfatteren, den engelske Mary Shelley (1797–1851), var 20 år gammel. Romanen handler om videnskabsmanden Victor Frankenstein, der skaber et levende væsen af kropsdele, afviser det og bliver forfulgt af det. Mange regner bogen for det første egentlige science fiction-værk. Forfatteren Brian Aldiss har kaldt den den første sande science fiction-historie, blandt andet fordi hovedpersonen tager et bevidst valg og bruger moderne laboratorieforsøg, hvor tidligere fortællinger brugte overnaturlige midler. Den udgave, som flest læser i dag, er en gennemarbejdet version fra 1831.

Shelley skrev også The Last Man (1826), som ofte nævnes som den første større postapokalyptiske fortælling. Den følger de overlevende efter en dødelig epidemi.

Jules Verne

Franskmanden Jules Verne (1828–1905) skrev en lang række eventyrromaner, som forlaget fra 1866 samlede under titlen Voyages extraordinaires, med den hensigt at fortælle om videnskabelig viden på underholdende vis. Blandt dem er Journey to the Center of the Earth (1864), From the Earth to the Moon (1865) og En verdensomsejling under havet (1869–70). Verne regnes ofte for en af genrens grundlæggere, men han afviste selv både betegnelsen og tanken om, at han var en profet.

H.G. Wells

Englænderen H.G. Wells (1866–1946) kaldes ofte „science fictions far“, en titel han deler med Verne og Hugo Gernsback. Hans tidlige „videnskabelige romancer“ gav genren nogle af dens varige motiver:

• Tidsmaskinen (1895) om tidsrejse
• The Island of Doctor Moreau (1896) om biologiske eksperimenter
• The Invisible Man (1897) om usynlighed
• The War of the Worlds (1898) om en invasion fra Mars

Wells’ metode er blevet beskrevet som at kombinere almindelige, realistiske detaljer med én usædvanlig forudsætning pr. fortælling.

Utopier og danske spor

I slutningen af 1800-tallet udkom også utopiske romaner som Edward Bellamys Looking Backward (1888) og William Morris’ News from Nowhere (1890). I Danmark skrev H.C. Andersen eventyr med science fiction-træk, bl.a. Lykkens galocher (1838) og Om årtusinder (1853), og Vilhelm Bergsøe udgav i 1876 en novelle, der var stærkt inspireret af Verne.

Pulpmagasiner og et navn: 1920’erne og 1930’erne

I 1926 lancerede Hugo Gernsback det amerikanske magasin Amazing Stories, første nummer med forsidedato april 1926. Det anses for det første magasin helt og holdent viet til science fiction. Gernsback kaldte historierne scientifiction. Ifølge den danske Wikipedia brugte han i 1929 første gang betegnelsen science fiction i magasinet Science Wonder Stories. Hans idé var at gøre populærvidenskab fortællende og fremtidsrettet, men navnet kom snart til at dække al fantastisk litteratur.

Magasinerne blev trykt på billigt papir og kaldes pulpmagasiner. I august 1928 bragte Amazing Stories bl.a. The Skylark of Space, som ofte regnes for starten på space opera. I samme årtier opstod mange af genrens grundord og -motiver:

• Karel Čapeks skuespil R.U.R. (udgivet 1920, urpremiere 1921) indførte ordet robot, afledt af det tjekkiske robota („tvangsarbejde“). Čapek tilskrev selv ordet sin bror Josef.
• Jevgenij Zamjatins We (skrevet 1920–21, engelsk oversættelse 1924) er en tidlig dystopi.
• Fritz Langs film Metropolis (1927) var blandt de første science fiction-film i fuld længde. Allerede i 1902 havde franskmanden Georges Méliès vist A Trip to the Moon, som nogle kalder den første science fiction-film.
• Aldous Huxleys Fagre nye verden udkom i 1932.
• Tegneserie- og filmfiguren Flash Gordon (på dansk Jens Lyn) blev populær i USA mellem krigene.
• I 1938 udsendte Orson Welles en radiodramatisering af The War of the Worlds.

Guldalderen: omkring 1938–1950

Fra slutningen af 1930’erne udviklede magasinet Astounding sig under redaktør John W. Campbell, der blev redaktør i oktober 1937. Han krævede logisk sammenhæng, større videnskabelig nøjagtighed og bedre skrivning, og han leverede ofte selv idéer til forfatterne. Perioden kaldes guldalderen. Hvornår den begynder og slutter, er der delte meninger om: Starten dateres ofte til 1938–39, slutningen alt fra 1941 til begyndelsen af 1960’erne.

Tre navne knyttes især til perioden. Robert A. Heinlein, Isaac Asimov og Arthur C. Clarke er ofte blevet kaldt „Big Three“ blandt engelsksprogede science fiction-forfattere. Asimovs Foundation-fortællinger udkom i Astounding i 1942–44 og som bog i 1951; de handler om den opdigtede videnskab psykohistorie, der skal forudsige et galaktisk imperiums fald. Campbell regnes for ophavsmand til forudsætningen i serien og til formuleringen af Asimovs tre robotlove. Betegnelsen hård science fiction blev første gang brugt på tryk i 1957.

I efterkrigstiden fik dystopien ny tyngde med George Orwells 1984 (1949). Magasinet Galaxy, der udkom fra 1950, prioriterede mere litterære fortællinger end Astounding. Hugo Award blev første gang uddelt i 1953 på Worldcon i Philadelphia, opkaldt efter Gernsback. I 1950’erne kom også film som Destination Moon og Forbidden Planet, og i Japan indledte Godzilla (1954) en hel filmgenre, kaiju-film om kæmpemonstre.

Den nye bølge: 1960’erne

I 1960’erne begyndte forfattere under fællesbetegnelsen den nye bølge at skrive science fiction, hvor traditionelle litterære værdier vægtede højere. Bevægelsen dateres normalt fra omkring 1964 til slutningen af 1970’erne. Det britiske magasin New Worlds var dens vigtigste platform med Michael Moorcock som redaktør, og J.G. Ballard argumenterede for at vende blikket fra det ydre rum mod „det indre rum“. Harlan Ellisons antologi Dangerous Visions (1967) samlede britiske og amerikanske forfattere.

Samtidig ændrede bøger, film og tv genrens ansigt:

• Frank Herberts Dune (1965) skildrer en magtkamp på ørkenplaneten Arrakis og er kendt for sin økologi og sin omfattende verdensbygning.
• Serien Star Trek fik premiere i september 1966 og blev grundlag for en stor fankultur.
• Stanley Kubricks film 2001: A Space Odyssey (1968) blev skrevet sammen med Arthur C. Clarke.
• Ursula K. Le Guins The Left Hand of Darkness (1969) udforsker køn og samfund på en fremmed planet og vandt både Hugo og Nebula (begge 1970).

1970’erne: fra tegneserie til biograf

Star Wars fik premiere i USA i maj 1977, og filmen blev et verdensomspændende kulturelt fænomen. På dansk begyndte den franske rumtegneserie Linda og Valentin at udkomme i 1970’erne. Samtidig voksede fandom: Det første Star Trek-stævne i New York i januar 1972 samlede over 3.000 deltagere. Læs mere i fandom og conventions.

Cyberpunk og 1980’erne

I 1980’erne blev informationsteknologi og forholdet mellem menneske og maskine et hovedtema. Ridley Scotts film Blade Runner (1982), baseret på Philip K. Dicks roman Do Androids Dream of Electric Sheep?, blev først en kommerciel skuffelse, men voksede til en kultfilm. Bruce Bethkes novelle „Cyberpunk“ udkom i Amazing Stories i 1983, og William Gibsons Neuromancer (1984) gjorde cyberpunk kendt for et bredt publikum. Romanen vandt både Hugo, Nebula og Philip K. Dick Award og populariserede ordet cyberspace. I 1986 udgav Bruce Sterling antologien Mirrorshades, et forsøg på at fastlægge, hvad cyberpunk var.

Også steampunk fik sin nuværende form i 1980’erne, hvor forfattere som Tim Powers, K.W. Jeter og William Gibson udviklede det som en slags kontrafaktisk historie. I Japan udkom mangaen Akira i 1982. Se mere under undergenrer i science fiction.

1990’erne til i dag

Cyberpunkens motiver spredte sig til film, anime og computerspil, bl.a. The Matrix (1999). Neal Stephensons The Diamond Age tog temaer som miljø, internet og bioteknologi op, og Lois McMaster Bujolds romaner genoplivede den personcentrerede fortælling. I 2000’erne rykkede mange værker tættere på nutiden: William Gibsons Pattern Recognition (2003) foregår i samtiden, og ifølge den danske Wikipedia blev tidsperspektivet generelt kortere omkring årtusindskiftet.

Nye betegnelser kom til: cli-fi (klimafiktion) blev slået an omkring 2007–08, og solarpunk blev første gang brugt i 2008 om fremtidsvisioner med bæredygtig teknologi. The Hunger Games (2008) og The Maze Runner (2009) bragte dystopien til et ungt publikum. Tidens teknologiske spørgsmål, fra kunstig intelligens til klimaforandringer, tages stadig op i genren ud fra de temaer, der har fulgt den siden begyndelsen. Wikipedias engelske artikel History of science fiction gennemgår udviklingen mere detaljeret.

Danske spor

Dansk science fiction har sine egne milepæle. Foruden Holberg, Andersen og Bergsøe nævner den danske Wikipedia romanen Med Luftskib til Mars (1911) af Niels Meyn og A. Klingsey samt Holger-Madsens film Himmelskibet (1918) om en rejse til Mars. I 1974 blev medlemsforeningen Science Fiction Cirklen dannet. Mere står under dansk science fiction, og de enkelte værker og navne kan man finde under bøger, forfattere og film. Ordene fra denne gennemgang er samlet i begreber fra A til Å.