Science fiction-forfattere: genrens centrale navne

Science fiction-forfattere er en bred gruppe: fra Mary Shelley i 1800-tallets begyndelse over de amerikanske magasinforfattere i midten af 1900-tallet til de cyberpunk-forfattere, der kom frem i 1980’erne. Her er korte portrætter med levetid, hovedværker og betydning for genren. Udvalget er ikke en rangering. Hvert navn er medtaget, fordi det ofte nævnes i genrens historie.

Genrens grundlæggere

Mary Shelley (1797–1851)

Engelsk forfatter, født i London som datter af filosoffen William Godwin og kvinderetsforkæmperen Mary Wollstonecraft. Frankenstein; or, The Modern Prometheus udkom anonymt i 1818 og tog form sommeren 1816 ved Genèvesøen, hvor Lord Byron foreslog, at hver af deltagerne skulle skrive en spøgelseshistorie. Hun skrev også den apokalyptiske roman The Last Man (1826). Frankenstein regnes ofte for en af de første science fiction-romaner.

Jules Verne (1828–1905)

Fransk forfatter, født i Nantes og død i Amiens. Hans hovedværk er serien Voyages extraordinaires med bl.a. Journey to the Center of the Earth (1864), From the Earth to the Moon (1865), Twenty Thousand Leagues Under the Seas (1870) og Around the World in Eighty Days (1872). Udgiveren Hetzel ville præsentere videnskabelig viden gennem underholdende fortællinger.

H.G. Wells (1866–1946)

Engelsk forfatter, født i Bromley i Kent. Wells’ bøger falder ifølge Wikipedia i tre grupper: de fantastiske, de realistiske og lærebøgerne. De fantastiske omfatter The Time Machine (1895) og The War of the Worlds (1898), som begge blev toneangivende for motiverne tidsrejser og invasion fra rummet.

Hugo Gernsback (1884–1967)

Født i Luxembourg og død i New York. Han grundlagde i 1926 magasinet Amazing Stories, det første blad dedikeret til science fiction. Han skabte ordet »scientifiction« i 1916 og krediteres for »science fiction« i 1929. Hugo-prisen er opkaldt efter ham.

Dystopiske stemmer

George Orwell (1903–1950)

Pennenavn for Eric Arthur Blair, født i Motihari i Britisk Indien og død i London. Hans to mest kendte fortællinger er Animal Farm (1945) og Nineteen Eighty-Four (1949), en dystopi om totalitarisme, overvågning og propaganda.

Aldous Huxley (1894–1963)

Engelsk forfatter og filosof, født i Godalming og død i Los Angeles County. Brave New World (1932) beskriver et samfund, der holdes i ave af betingning, fornøjelser og adspredelse. Den står som modstykke til Orwells bog, hvor kontrollen bygger på frygt. Mere om emnet på siden om utopi og dystopi.

Efterkrigstidens store navne

Isaac Asimov (1920–1992)

Russiskfødt amerikansk forfatter og biokemiker, født i Petrovitji og død i New York. Han skrev eller redigerede omkring 500 bøger, både science fiction og populærvidenskab. Hovedværker er Foundation-serien og robotfortællingerne, bl.a. I, Robot (1950), hvor de tre robotlove optræder. The Gods Themselves (1972) vandt Hugo-, Nebula- og Locus-prisen. Nogle af hans bøger er udkommet på dansk, bl.a. samlingen Krise på Mars og andre fortællinger (1977) hos Science Fiction Cirklen.

Arthur C. Clarke (1917–2008)

Britisk forfatter, født i Minehead og død i Colombo, hvor han boede fra 1956. Han skrev bl.a. Childhood’s End (1953), Rendezvous with Rama, The City and the Stars og 2001: A Space Odyssey. I 1945 foreslog han geostationære baner som relæ for telekommunikation. Arthur C. Clarke Award, stiftet i 1987, bærer hans navn.

Robert A. Heinlein (1907–1988)

Amerikansk forfatter, født i Butler, Missouri, og død i Carmel-by-the-Sea. Hans værker omfatter Starship Troopers (1959), Stranger in a Strange Land (1961) og The Moon Is a Harsh Mistress (1966). Fire af hans romaner vandt Hugo-prisen, og han var i 1974 den første, der blev udnævnt til Grand Master af Science Fiction Writers of America.

Ray Bradbury (1920–2012)

Amerikansk forfatter og manuskriptforfatter, født i Waukegan og død i Los Angeles. Han skrev science fiction, fantasy, gys og realistisk litteratur, bl.a. The Martian Chronicles (1950), The Illustrated Man (1951) og Fahrenheit 451 (1953). Han kaldte selv sine Mars-fortællinger fantasy frem for science fiction.

1960’erne og 1970’erne

Philip K. Dick (1928–1982)

Amerikansk romanforfatter og novelleforfatter, født i Chicago og død i Santa Ana. Hovedværker er The Man in the High Castle (1962), Do Androids Dream of Electric Sheep? (1968), Ubik (1969) og A Scanner Darkly (1977). Temaerne er virkelighedens natur, identitet og spørgsmålet om, hvad der gør et væsen menneskeligt. Flere af hans værker er filmatiseret, bl.a. som Blade Runner (1982), Total Recall (1990) og Minority Report (2002). Se sci-fi-film.

Ursula K. Le Guin (1929–2018)

Amerikansk forfatter, født i Berkeley og død i Portland. Hun skrev A Wizard of Earthsea (1968), The Left Hand of Darkness (1969) og The Dispossessed (1974) og byggede det hainiske univers op, hvor menneskeheden stammer fra planeten Hain. Hun modtog otte Hugo- og seks Nebula-priser, og i 2003 blev hun den anden kvinde, der blev SFWA Grand Master.

Stanisław Lem (1921–2006)

Polsk forfatter og filosof, født i Lwów (nu Lviv) og død i Kraków. Han skrev bl.a. Solaris (1961), The Cyberiad (1965) og His Master’s Voice (1968). Bøgerne handler ofte om, hvor vanskeligt det kan være at kommunikere med fremmede intelligenser. Han er oversat til mere end 40 sprog.

Frank Herbert (1920–1986)

Amerikansk forfatter, født i Tacoma og død i Madison, Wisconsin. Han var også journalist og arbejdede som økologisk konsulent. Dune (1965) og efterfølgerne, bl.a. Dune Messiah (1969) og Children of Dune (1976), bidrog til at gøre økologi til et tema i science fiction.

Fra 1970’erne til i dag

Octavia E. Butler (1947–2006)

Amerikansk forfatter, født i Pasadena. Hendes værker omfatter Kindred (1979), Patternist-serien fra Patternmaster (1976), Xenogenesis-trilogien fra Dawn (1987) og Parable of the Sower (1993). I 1995 modtog hun et MacArthur Fellowship og var den første science fiction-forfatter, der gjorde det.

William Gibson (født 1948)

Amerikansk-canadisk forfatter. Neuromancer (1984) er første bind i hans Sprawl-trilogi, som også omfatter Count Zero (1986) og Mona Lisa Overdrive (1988). Romanen betragtes som cyberpunks definerende værk, og Gibson regnes for en af undergenrens pionerer, men har flere gange taget afstand fra etiketten. Se undergenrer for cyberpunk.

Sci-fi-forfatter med 6 bogstaver

Opslaget »sci-fi-forfatter 6 bogstaver« stammer fra krydsord, hvor løsningen ofte er et kort efternavn. Flere kendte efternavne i genren har netop seks bogstaver:

Skrives Le Guin uden mellemrum, bliver det også seks bogstaver. Andre kendte efternavne er kortere, fx Wells og Verne (fem), Dick (fire) og Lem (tre), eller længere, fx Shelley og Herbert (syv) samt Bradbury og Heinlein (otte). Hvilket navn der passer, afgøres af krydsordets krydsende bogstaver.

De store tre

I engelsksproget science fiction er Asimov, Clarke og Heinlein længe blevet omtalt som »de store tre«. Wikipedia nævner betegnelsen i artiklerne om alle tre forfattere. Gruppen hører især til 1940’ernes og efterkrigstidens idébaserede, ofte hårde science fiction. Den er ikke en officiel titel, og flere andre forfattere på siden har haft stor betydning for hver deres del af genren.

Videre læsning

Forfatternes værker er beskrevet i overblik på siden om science fiction-bøger. Hugo- og Nebula-priserne er forklaret under fandom og conventions, og danske forfattere fra Holberg og frem er samlet på dansk science fiction. Forsiden giver en generel indføring i genren, og historien sætter forfatterne ind i en tidslinje.