Science fiction eller fantasy? Forskellen og den spekulative fiktion

Science fiction og fantasy er nabogenrer under paraplyen spekulativ fiktion. Tommelfingerreglen er, at science fiction forklarer det usædvanlige med videnskab, teknologi eller opfundne naturlove, mens fantasy bygger på magi og andre overnaturlige elementer. Grænsen er flydende, og flere kendte værker ligger i overgangen.

Hvad er definitionen på science fiction og fantasy?

Science fiction er en litterær genre om forestillede forhold i fremtiden eller en fjern fortid. Typiske emner er teknologi, rumrejser, tidsrejser, fremmede væsener, robotter og kunstig intelligens. Ifølge Wikipedia blev ordet »science fiction« første gang brugt i 1929 af redaktøren Hugo Gernsback, men fortællinger, der kan kaldes science fiction, er langt ældre.

Fantasy skaber en alternativ verden, som regel med magi, mytiske væsener eller andre overnaturlige træk. Det mest kendte eksempel er J.R.R. Tolkiens verden Arda, hvor Ringenes Herre foregår.

Hård og blød science fiction

Inden for science fiction skelner man mellem hard sf, der holder teknologien inden for det, nuværende naturvidenskab anser for muligt, og soft sf, som ikke sætter den grænse. Nogle bruger kun betegnelsen science fiction om hard sf og regner soft sf for en slags fantasy. Arthur C. Clarkes tredje lov siger, at teknologi, der er tilstrækkelig avanceret, ikke kan skelnes fra magi. Netop derfor er grænsen svær at trække.

Spekulativ fiktion: paraplyen over genrerne

Spekulativ fiktion samler de genrer, der afviger fra realismen. Wikipedia nævner blandt andet fantasy, science fiction, science fantasy, overnaturlig horror, alternativ historie, magisk realisme, utopi og dystopi samt postapokalyptisk fiktion.

Begrebet krediteres ofte forfatteren Robert A. Heinlein, som i 1947 brugte det i en tekst i Saturday Evening Post som synonym for science fiction. Senere forfattere har brugt det, fordi de fandt science fiction for snæver, især fordi genren forventes at have en videnskabelig sandsynlighed. Læs mere om genrens grene på siden om undergenrer i science fiction.

Science fantasy: når de to genrer mødes

Science fantasy blander de to genrer, for eksempel en magisk verden fyldt med højteknologisk udstyr eller en science fiction-verden, hvor magien har en videnskabelig forklaring. Star Wars regnes delvist som science fantasy, men læner sig mest mod undergenren space opera. Udtrykket blev første gang brugt i 1935 som synonym for science fiction og har ifølge opslagsværket The Encyclopedia of Science Fiction ikke haft en entydig definition. Det viser, hvor bevægelig grænsen har været.

Dune: science fiction med mytiske træk

Dune af Frank Herbert er et godt eksempel på et værk, der er udgivet og modtaget som science fiction, men som låner fra andre traditioner. Handlingen foregår på ørkenplaneten Arrakis i et feudalt rumimperium, og religion, profeti og økologi spiller en stor rolle sammen med politik og teknologi. Wikipedia klassificerer romanen som science fiction, og den vandt både en Hugo-pris (delt) og den første Nebula-pris for bedste roman. Om bogen kaldes sf eller fantasy, afhænger derfor af, hvilke træk man lægger vægt på.

Race i fantasy og science fiction

I begge genrer bruges ordet »race« i en bredere betydning end i dagligsproget. Det dækker fiktive folkeslag og arter, som alver, dværge eller rumvæsener, og bruges til at beskrive, hvordan opfundne væsener adskiller sig fra hinanden. Wikidata beskriver begrebet som en underklasse af klassificering af fiktive enheder og som en del af en fantasyverden eller et fiktivt univers.

Fantasybøger for voksne: genrens undertyper

Fantasy er ikke kun børnelitteratur. Tolkiens The Hobbit udkom i 1937 og Ringenes Herre i 1954–55, og trilogien nævnes ofte som et hovedværk inden for high fantasy. Genren fik mere fremgang fra midten af 1980’erne, og med Harry Potter and the Philosopher’s Stone (1997) nåede fantasy en hidtil uset udbredelse. De mest brugte undertyper er:

• High fantasy: lukkede, detaljerede verdener med eget magisystem, fx Tolkien og Robert Jordans The Wheel of Time.
• Low fantasy: overnaturlige hændelser i en ellers genkendelig hverdagsverden.
• Heroic fantasy og sword and sorcery: handlingsorienterede historier, som går tilbage til Robert E. Howards Conan.
• Urban fantasy: magien findes side om side med nutidens hverdag.
• Dark fantasy: fantasy med tydelige elementer af gys, fx Andrzej Sapkowskis The Witcher.
• Historisk og arthursk fantasy: fortællinger i historiske perioder eller bygget på legenderne om kong Arthur.

Hvilke fantasybøger der passer bedst til voksne læsere, afhænger af smag og læsevaner. Sitet rangerer ikke, men undertyperne ovenfor kan bruges til at afgrænse, hvad man leder efter. Folkebibliotekernes genreinddeling kan også bruges som udgangspunkt.

Hvilken bogserie er den bedste?

Spørgsmålet har ikke et objektivt svar, og sitet udpeger ikke en vinder. Til gengæld nævnes nogle serier ofte som milepæle i deres genre: Ringenes Herre (1954–55), Ursula K. Le Guins Earthsea-bøger, der begyndte med A Wizard of Earthsea i 1968, A Song of Ice and Fire (første bind 1996) og på science fiction-siden Foundation og Dune. Siden om science fiction-bøger beskriver flere klassikere, og historien viser, hvordan genrerne har udviklet sig. Danske værker er samlet under dansk science fiction, sf på film kan man læse om under sci-fi-film, og fagudtryk er forklaret i begreberne A–Å.