Sci-fi-begreber fra A til Å

Dette register forklarer de begreber, der oftest dukker op, når man læser om eller diskuterer science fiction. Opslagene er korte; flere har deres egen uddybning under undergenrer, temaer og utopi og dystopi. Mange af idéerne, fx ormehuller og tidsrejser, er rent hypotetiske i virkeligheden og findes først og fremmest i fiktionen. Ikke alle bogstaver har opslag. Overblikket over genren findes på forsiden om science fiction, og begreberne kan følges i genrens historie.

A

Alternativ historie

Fortælling, hvor en eller flere historiske begivenheder er forløbet anderledes end i virkeligheden. Kaldes også kontrafaktisk historie. Der er typisk et afvigelsespunkt, fx et andet udfald af en krig, og en undersøgelse af følgerne. Se undergenrer.

Android

Menneskelignende kunstigt væsen. I fiktionen kan en android være mekanisk eller organisk, og ordet adskilles ofte fra robot, som især bruges om mekaniske væsener. Den moderne betydning stammer fra en fransk roman fra 1886 om figuren Hadaly.

Apokalyptisk fiktion

Fortællinger om selve katastrofen, der truer eller ødelægger civilisationen, herunder forsøg på at forhindre den. Fortællinger, der foregår bagefter, kaldes postapokalyptiske.

B

Bedstefarparadokset

Det mest kendte tidsrejseparadoks: Hvis en tidsrejsende i fortiden forhindrer sine egne bedsteforældres møde, kan vedkommende aldrig være blevet født og kan derfor ikke have rejst tilbage. Paradokset bruges til at diskutere, om og hvordan fortiden kan ændres. Se temaer.

Biopunk

Undergenre afledt af cyberpunk. I stedet for computere og cyberware står bioteknologi og genmanipulation i centrum. Termen tilskrives den tjekkiske forfatter Eva Hauserová (1988).

C

Cli-fi

Se klimafiktion.

Con

Fansamling om science fiction og beslægtede emner. I USA kaldes de „cons“, forkortet af convention. Se fandom og conventions.

Cyberpunk

Undergenre fra 1980’erne, der blander højteknologi, især computere og kybernetik, med et samfund i opløsning. Ordet var titel på en novelle af Bruce Bethke fra 1983, og William Gibsons Neuromancer (1984) regnes for en hjørnesten. Se undergenrer.

Cyberspace

Computernetværk opfattet som et rum, man kan færdes i. William Gibson indførte ordet i novellen „Burning Chrome“ (1982), og romanen Neuromancer (1984) udbredte det.

Cyborg

Levende væsen med kunstige dele; ordet er en sammentrækning af cybernetic organism. Det blev foreslået i 1960 af Manfred Clynes og Nathan Kline om et menneske, der teknisk kan tilpasses rummiljøer. I fiktionen bruges det om alt fra proteser til dybe sammensmeltninger af menneske og maskine.

D

Dieselpunk

Retrofuturistisk undergenre, der bygger på teknologi og æstetik fra mellemkrigstiden og frem til 1950’erne. Ordet blev skabt i 2001 af spildesigneren Lewis Pollak.

Dyson-sfære

Tænkt megastruktur, der omslutter en stjerne og opfanger meget af dens energi. Fysikeren Freeman Dyson beskrev idéen i 1960 og lod sig inspirere af Olaf Stapledons roman Star Maker (1937). Dyson forestillede sig selv en sværm af objekter, ikke et massivt skal. Strukturen er hypotetisk.

Dystopi

Et forestillet samfund, der er uønsket eller skræmmende, af græsk dys og topos, „dårligt sted“. Se utopi og dystopi: hvad betyder dystopi.

E

Eutopi

Græsk eu-topos, „godt sted“. Thomas Mores ordspil i Utopia (1516) bygger på, at utopi kan læses både som „intet sted“ og „godt sted“.

F

Fanzine

Blad, som fans selv udgiver. Fanzines hører til fankulturen, og nogle forfattere er startet med at skrive fan fiction.

First contact (første kontakt)

Det første møde mellem mennesker og fremmed liv, eller mellem to intelligente arter. H.G. Wells’ The War of the Worlds (1898) nævnes ofte som kilde til motivet, og Murray Leinsters novelle „First Contact“ (1945) er et kendt eksempel.

Frankenstein-komplekset

Betegnelse, som Isaac Asimov brugte om frygten for, at en skabning vender sig mod sin skaber, fx robotter eller maskiner, der kæmper mod mennesker. Navnet kommer fra Mary Shelleys Frankenstein (1818).

FTL (hurtigere end lyset)

Forkortelse af faster than light. Ifølge relativitetsteorien kan intet med masse nå lysets hastighed, men rejser hurtigere end lyset er alligevel et almindeligt plot-element i science fiction. Se også warp-drev.

G

Generationsskib

Tænkt rumskib, der er undervejs i hundreder eller tusinder af år, så de oprindelige passagerer dør, og deres efterkommere fortsætter rejsen. Også kaldet verdensskib. Robert A. Heinleins Orphans of the Sky og Brian Aldiss’ Non-Stop er klassiske eksempler.

Guldalderen

Betegnelse for en periode i amerikansk science fiction, især i magasinet Astounding under redaktør John W. Campbell. Starten sættes ofte til slutningen af 1930’erne, mens slutningen dateres alt fra 1941 til begyndelsen af 1960’erne. Isaac Asimov, Robert A. Heinlein og Arthur C. Clarke knyttes til perioden. Se historie.

H

Hard science fiction (hård sf)

Undergenre med stor vægt på videnskabelig nøjagtighed og logik. Betegnelsen blev første gang brugt på tryk i 1957. Det modsatte kaldes blød science fiction.

Hugo Award

Årlig pris for science fiction og fantasy, første gang uddelt i 1953 og opkaldt efter Hugo Gernsback. Det er medlemmer af den verdensomspændende Worldcon, der nominerer og stemmer.

I

Idébaseret science fiction

Science fiction, hvor idéer og samfundsforhold fylder mere end personerne. Dystopier og utopier hører ofte hertil. Modstykket er handlings- og personbaseret science fiction, hvor science fiction-elementerne er en ramme om en historie fra en anden genre.

K

Kaiju

Japansk for „mærkeligt dyr“. Betegner kæmpe monstre og den filmgenre, der blev grundlagt af Godzilla (1954). Se sci-fi-film.

Kakotopi

Betegnelse for et dårligt sted, foreslået af Jeremy Bentham i 1818. Det er en parallel til dystopi, men bruges sjældnere.

Klimafiktion (cli-fi)

Fiktion om klimaforandringer, ofte baseret på klimavidenskab. Ordet cli-fi krediteres Dan Bloom, som brugte det omkring 2007–08.

Kognitiv fremmedgørelse

Begreb fra litteraturforskeren Darko Suvin. Han mener, at science fiction adskiller sig fra fantasy, fordi det nye element forestilles ved hjælp af videnskabelige midler frem for magi og hænger plausibelt sammen med virkeligheden. Se novum.

Kontrafaktisk historie

Se alternativ historie.

Kunstig intelligens (AI)

Systemer, der udfører opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. I fiktionen findes både farlige maskiner, fx computeren HAL 9000 i 2001: A Space Odyssey (1968), og venlige, fx i Iain Banks’ Culture-romaner.

M

Militær science fiction

Fortællinger om brugen af futuristisk teknologi, fx rumskibe, til militære formål. De følger ofte soldater under en krig. Robert A. Heinleins Starship Troopers (1959) er et tidligt eksempel.

Multivers

Se parallelunivers.

N

Novum

Latin for „noget nyt“. Betegner det nye element, der driver en science fiction-fortælling, fx tidsrejse, fremmede væsener eller kunstig intelligens. Litteraturforskeren Darko Suvin brugte begrebet i bogen Metamorphoses of Science Fiction (1979). Novum er også navnet på medlemsbladet fra foreningen Science Fiction Cirklen; se dansk science fiction.

Ny bølge

Bevægelse i 1960’erne og 1970’erne, der eksperimenterede med science fictions form og indhold og lagde større vægt på litterære værdier. Det britiske magasin New Worlds var en vigtig platform.

O

Ormehul

Hypotetisk forbindelse mellem fjerne punkter i rumtiden. Ormehuller er forenelige med relativitetsteorien, men er aldrig observeret. I fiktionen bruges de til at rejse mellem stjerner, tider eller universer.

P

Parallelunivers

Et tænkt univers ved siden af det kendte univers. Samlingen af alle universer kaldes et multivers. Idéen er hypotetisk, og nogle fysikere regner den for en filosofisk idé frem for en videnskabelig hypotese. Hugh Everetts mange-verdener-fortolkning af kvantemekanikken er et ofte nævnt teoretisk udgangspunkt.

Planetary romance

Undergenre, hvor det meste af handlingen foregår på én eksotisk, ofte teknologisk primitiv planet. Edgar Rice Burroughs’ Mars-fortællinger fra 1912 er et forbillede.

Postapokalyptisk fiktion

Fortællinger, der foregår efter en katastrofe, som har ødelagt eller ændret civilisationen. Mary Shelleys The Last Man (1826) kaldes den første større af slagsen.

Psykohistorie

En opdigtet videnskab i Isaac Asimovs Foundation, hvor matematik bruges til at forudsige store befolkningsgruppers udvikling og et galaktisk imperiums fald. Den har ingen modsvarighed i virkeligheden.

Pulpmagasin

Billigt magasin, trykt på papir af træmasse. I USA spillede pulpmagasiner en afgørende rolle for science fiction i mellemkrigstiden, bl.a. Amazing Stories (1926).

R

Retrofuturisme

Kunstretning, der viser fremtiden, som tidligere epoker forestillede sig den. Steampunk og dieselpunk hører til retrofuturismen.

Robot

Ordet stammer fra Karel Čapeks skuespil R.U.R. (1920) og er afledt af det tjekkiske robota, „tvangsarbejde“. I fiktionen er en robot en kunstig arbejder eller tjener, ofte mekanisk. Se også android.

Rumvæsen

Væsen fra en anden klode. Mødet med rumvæsener hører til genrens mest typiske elementer.

S

Science fantasy

Hybridgenre, der blander science fiction og fantasy, ofte ved at give fantasyagtige elementer videnskabeligt klingende forklaringer. Termen blev ifølge engelsk Wikipedia formuleret i 1935. Se science fiction og fantasy.

Sci-fi og SF

Forkortelser for science fiction. Sci-fi er dannet efter mønster af hi-fi og har fået en lettere negativ klang blandt nogle fans. SF foretrækkes af mange fans og kan også stå for speculative fiction.

Sense of wonder

Følelsen af undren eller ærefrygt, som science fiction kan vække, når læseren får øjnene op for, hvad der er muligt. Begrebet blev udbredt af kritikeren Damon Knight, hvis samling In Search of Wonder udkom i 1956.

Singularitet (teknologisk)

Et hypotetisk punkt, hvor teknologisk udvikling løber fra menneskelig kontrol. Vernor Vinge gjorde idéen kendt gennem et essay fra 1993. Singulariteten er ikke påvist og er omstridt.

Soft science fiction (blød sf)

Modstykket til hård science fiction, dannet efter mønster af forskellen på naturvidenskaber og samfundsvidenskaber. Her bruges opfundne hjælpemidler uden videnskabeligt grundlag, og samfund og mennesker fylder mest.

Solarpunk

Undergenre om økologisk bæredygtige fremtider, ofte opfattet som modsætningen til cyberpunk. Ordet opstod i 2008.

Space opera

Eventyr i rummet med rumskibe, interstellare krige og galaktiske imperier. Ordet blev skabt i 1941 af Wilson Tucker som en hånlig betegnelse, dannet efter „soap opera“. Se undergenrer.

Spekulativ fiktion

Paraplybegreb for fiktion, der afviger fra realismen, fx science fiction, fantasy og alternativ historie. Robert A. Heinlein populariserede udtrykket i 1947.

Steampunk

Undergenre med 1800-tallets teknologi, især Victoriatidens, i en alternativ udgave. Termen er skabt af K.W. Jeter. Se undergenrer.

T

Terraforming

At ændre en planets atmosfære, temperatur og økologi, så den kan understøtte menneskeliv. Ordet blev første gang brugt i Jack Williamsons novelle „Collision Orbit“ (1942). Terraforming er hypotetisk.

Tidsrejse

Rejse frem eller tilbage i tiden. Rejser frem i tiden forstås som tidsforlængelse i relativitetsteorien, men effekterne er små. Rejser tilbage i tiden er ikke påvist. Se temaer.

Transhumanisme

Bevægelse, der går ind for at udvide menneskets evner ved hjælp af teknologi. Biologen Julian Huxley populariserede ordet i 1957.

U

Utopi

Et forestillet ideelt samfund, af Thomas Mores Utopia (1516). Se utopi og dystopi.

V

Verdensbygning

At opbygge en opfundet verden med historie, geografi, kultur og økologi. Verdensbygning er centralt i både science fiction og fantasy. J.R.R. Tolkien kaldte en opfundet verden en „sekundær verden“, og Frank Herberts Dune (1965) er et ofte nævnt eksempel.

W

Warp-drev

I fiktionen en rumskibsdrift, der bringer skibet frem hurtigere end lyset. Den nærmeste teoretiske model er Miguel Alcubierres forslag fra 1994 om en „warp-boble“ i rumtiden, men den kræver eksotisk stof og har ingen praktisk anvendelse.